Information

Katalog

Aktiverede filtre:

    GRUNDÉNS regntøj, tøj og fiskeudstyr
    til erhvervs- og lystfiskeri

    At skabe regntøj, der kan modstå regn, storm, hagl og kulde, saltvand, ekstremt slid og arbejdsdage, der er så lange og hårde, at det føles som om, de aldrig slutter - det er lidt af en udfordring. Men GRUNDÉNS har gjort det i mere end 120 år, og de gør det i en grad, så de har opnået nærmest kult-agtig status blandt de mennesker, der har saltvand i årerne, lever af havet og opholder sig en stor del af deres liv derude.

    GRUNDÉNS regntøj har eksisteret siden 1911, hvor fiskersønnen Carl A. Grundén startede en olietøjsfabrik i fiskerbyen Grundsund i Sverige. Dengang var det erhvervs fiskeri, man havde fokus på, og det har man stadig. For selv om GRUNDÉNS regntøj i dag har meget mere på programmet – bl.a. en række uopslidelige klassikere til fritidsbrug - så er GRUNDÉNS regntøj kendt i hver en fiskerihavn verden over for d...

    GRUNDÉNS regntøj, tøj og fiskeudstyr
    til erhvervs- og lystfiskeri

    At skabe regntøj, der kan modstå regn, storm, hagl og kulde, saltvand, ekstremt slid og arbejdsdage, der er så lange og hårde, at det føles som om, de aldrig slutter - det er lidt af en udfordring. Men GRUNDÉNS har gjort det i mere end 120 år, og de gør det i en grad, så de har opnået nærmest kult-agtig status blandt de mennesker, der har saltvand i årerne, lever af havet og opholder sig en stor del af deres liv derude.

    GRUNDÉNS regntøj har eksisteret siden 1911, hvor fiskersønnen Carl A. Grundén startede en olietøjsfabrik i fiskerbyen Grundsund i Sverige. Dengang var det erhvervs fiskeri, man havde fokus på, og det har man stadig. For selv om GRUNDÉNS regntøj i dag har meget mere på programmet – bl.a. en række uopslidelige klassikere til fritidsbrug - så er GRUNDÉNS regntøj kendt i hver en fiskerihavn verden over for deres funktionelle, slidstærke gummi regntøj til fiskeri.

    Fokus på lystfiskeri

    Med ønsket om at udvide dette segment og fortsat være blandt de bedste i verden, satte GRUNDÉNS for nogle år siden mere fokus på regntøj, tøj og fiskeudstyr - nu også til lystfiskeri. Alle sejl er sat for at skabe et sortiment, som i kvalitet og ydeevne lever op til GRUNDÉNS gedigne omdømme – og det er der kommet en lang række spændende nye produkter ud af, som henvender sig både til mænd og kvinder på havet.

    GRUNDÉNS regntøj i Gore-Tex® 25.000+

    Åndbart regntøj med et højt vandsøjletryk efterspørges ikke kun af sportsfiskere og sejlere, men alle, der har en krævende udendørs fritidsinteresse eller job. GRUNDÉNS har skabt en serie åndbart regntøj i Gore-Tex® med et vandsøjletryk på mere end 25.000 mm – og kan det holde til livet på havet, så kan det holde til det meste.

    Læs mere om GRUNDÉNS Gore-Tex® regntøj her >>>

    GRUNDÉNS ”Originals” fritids regntøj i retro design

    Ved siden af det solide fiskeregntøj har GRUNDÉNS i alle årene fremstillet 100% vandtætte regnjakker og frakke til fritidsbrug og sejlads. Blandt de mest kendte er SANDHAMN, der oprindelig blev lanceret i forbindelse med den klassiske kapsejlads Americas Cup i 1974, hvor de svenske sejlere blev sponsoreret af GRUNDÉNS. Dengang bestod SANDHAMN-serien af overalls med høj talje, og SANDHAMN regnjakken og sydvest regnhatten, som stadig fremstilles, og med sin retro stil er lige så højaktuel, flot og funktionel i dag som dengang.

    Hertil kommer ATLAS-serien, som ligeledes har været fremstillet i årevis og stadig efterspørges. I dag hedder ATLAS regntøjet dog SANDÖN og fremstilles i mat PVC.

    Endelig barslede GRUNDÉNS for få år siden med en ny serie moderigtigt kvalitetsregntøj inspireret af en stribe klassikere, som har været produceret uforandret på fabrikken i årtier. Serien hedder GRUNDÉNS ”Originals” og består af en række lækre HEAVY PROTECTION regnjakker, regnfrakker og hatte i blød og smidig PVC/bomuld, og som klarer mange timer i hårdt vejr.

    Selv om nogle af GRUNDÉNS ”Originals” jakkerne har samme navn, som de forbilleder, de er opkaldt efter, har de et smallere og mere moderigtigt snit og har fået tilføjet en række lækre detaljer.

    Læs mere om GRUNDÉNS ”Originals” her >>>

    Historien om GRUNDÉNS regntøj

    Det er mere end 120 år siden fiskersønnen Carl A. Grundén startede en olietøjsfabrik i Grundsund i Sverige. I de første mange år var det olieret lærred, der var basismaterialet. Men 1930 gik man over til gummieret tekstil, der var mere komfortabelt og holdbart. Senere blev gummibelægningen erstattet af PVC, som har uovertruffen slidstyrke og holdbarhed.

    I 1954 introducerede GRUNDÉNS bl.a. den uopslidelige Herkules overalls, som den dag i dag er en af virksomhedens bedst sælgende vare. I 1955 flyttede GRUNDÉNS fabrikkerne til Uddevalla i Sverige, fik mere plads og producerede i den kommende år en lang række succeser, som stadig holder i dag.

    I 1991 etableret GRUNDÉNS sig i USA og fik i de kommende år salgsafdelinger i en række lande.

    GRUNDÉNS Gruppen har i dag hovedsæde i tekstilbyen Borås og omfatter GRUNDÉNS Sverige, GRUNDÉNS USA, GRUNDÉNS Chile samt egen fabrik i Portugal.

    LÆS MERE HER >>>

    GRUNDÉNS  Der er 57 varer i denne kategori.

    pr. side
    Viser 1 - 24 af 57 varer
    Viser 1 - 24 af 57 varer