Klagevejledning ved fejl og mangler

Når du modtager en vare fra QualityWear, skal du straks undersøge, om varen svarer til det, du har bestilt. Gør den ikke det - eller er den blevet beskadiget under forsendelsen - beder vi dig skrive til os på kundeservice@Qwear.dk.

Alle varer købt på QualityWear er omfattet af købelovens regler om to års reklamationsret.

Reklamationsretten betyder, at du kan klage over fejl og mangler, som varen må antages at have haft på købstidspunktet, i op til to år fra varen er modtaget.

Opdager du fejl eller mangel,  skal du kontakte os med det samme for at undgå, at fejlen forværres.

Vær opmærksom på, at forhold som varens normale levetid, fejl opstået på grund af forkert brug, manglende vedligeholdelse, almindeligt slid m.v. medtages i vurderingen, når QualityWear afgør, hvorvidt der er tale om fejl/mangler (læs Forbrugerrådets guide om købeloven her).
 

Ved fejl og mangler har du mulighed for:

1. At få varen repareret.
2. At få varen byttet til en tilsvarende vare.
3. At få et afslag i prisen, hvis varen ikke kan byttes til en tilsvarende vare eller repareres inden for rimelig tid og omkostninger.
4. At returnere varen og få pengene tilbage, hvis varen ikke kan byttes til en tilsvarende vare eller repareres inden for rimelig tid og omkostninger.

Varen returneres til nedenstående adresse. Faktura nr. og begrundelse for reklamation skal vedlægges.

QualityWear v/ laCour&Co
Stenbukvej 69
DK-4623 Lille Skensved

Foto, returfragt, gebyrer mv.

QualityWear skal iflg. Købeloven godkende din klage, før du får erstatning. Har du mulighed for det, så send i første omgang et tydeligt foto af fejlen til kundeservice@Qwear.dk. Ofte kan vi afgøre reklamationen ud fra det.

Men du kan også blive nødt til at sende varen retur. I første omgang kommer du selv til at betale returfragten, men vi har gjort det både nemt og billigt for dig at købe en NEM-returlabel via os.

Hvis du bruger vores NEM-returlabe,l og QualityWear godkender din reklamation, refunderer vi returfragten efterfølgende.

Vi refunderer ikke andre former for returfragt, omkostninger til returemballage og evt. gebyrer du måtte have haft til bank, kreditkort eller det betalingssystem, du brugte, da du betalte ordren.

Køb en NEM-returlabel her >>>

BEMÆRK: Kan indtil videre kun bruges i Danmark.

HUSK, at få en kvittering på, at du har indleveret returvaren.

Klagemuligheder, hvis du ikke er enig med os

Kan vi ikke nå til enighed, kan du klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Du kan indgive din klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan sende din klage via www.forbrug.dk.

Ny europæisk klagemulighed pr. 15/2-2016
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her >>>

Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse, som er: kundeservice@Qwear.dk.

Læs mere om de nye Europæiske klagemuligheder her >>>